Kærestetur afbrudt af eksplosionsagtig brand i bilen


Et kærestepar fik sig lørdag aften en slem oplevelse, da de kørte en tur ved Hasle på Bornholm.

Pludseligt blev kabinen i bilen fyldt med røg.

De reagerede hurtigt og kom ud af bilen samtidig med, at de fik deres hunde ud.

Og det var godt, for kort efter blev bilen omspændt af flammer i en eksplosionsagtig brand.

Politiet mener, at branden mest sandsynlig blev forårsaget af en fejl i bilens elektriske installationer, det skriver Bornholm.nu