En person har tirsdag mistet livet i en brand i en mindre etageejendom på Søren Kannesvej i Hornbæk.
Det oplyser Nordsjællands Politi.
Politiet ved midt på aftenen ikke, hvem den omkomne er.
Det vides heller ikke, hvordan eller hvor i lejligheden branden er brudt ud.
– Vores teknikere er på stedet og er i gang med deres undersøgelser. Vi kan ikke sige så meget endnu, lyder det fra vagtchef Jakob Tofte kort efter klokken 21.
/ritzau/