Råd for udsatte: Nyt kontanthjælpsloft kan føre til hjemløshed


Hjemløs sover foran butik på Strøget i København.


Regeringens nye kontanthjælpsloft vil ikke skaffe mange flere i arbejde men derimod føre til mere stress og modløshed hos mange af landets 7000 ægtepar på kontanthjælp.

Like localeyes.dk på Facebook

Det vurderer Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte.

Med det nye loft fjerner regeringen blandt andet det månedlige boligtilskud til ægtepar på kontanthjælp samt tilskud til at dække høje boligudgifter.

Rådet for Socialt Udsatte mener, at flere kontanthjælpsfamilier med loftet risikerer at ryge ud i ufrivillig hjemløshed, fordi de ikke længere har råd til deres bolig.

– Det er svært at se, hvorfor man vil gøre det her mod folk. Hvorfor man vil piske folk, som i forvejen ligger ned.

– Det er ikke en måde at behandle folk på, siger Jann Sjursen.

/ritzau/