Politiet har identificeret den ene af de to dræbte


Sorø d. 13 september.


Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi melder nu ud at de har identificeret den ene af de 2 dræbte som den 13. september blev fundet i en udbrændt bil i Sorø. Der er tale om den 45 årige Søren Ertmann fra Sorø, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

De to døde mænd blev fundet i en brændende bil på Kalundborgvej i Sorø tidligt lørdag morgen. Det var en forbipasserende bilist, der slog alarm, da han så bilen omspændt af flammer.

Først da politiet kom til stedet, viste det sig, at der sad to døde mænd i bilen. Politiets teknikere kunne konstatere at de begge var dræbt af skud.

Politiet havde tidligt i undersøgelserne en ide om hvem drabsofrene er, men ligene var så medtaget af brænden at det tog flere uger inden den ene er identificeret. Den anden person er der ikke noget om endnu.

Allerede om aftenen anholdte politiet to unge på 19 og 22 år fra Sorø, som er varetægtsfængslet for drabene.