Jylland: Beskæmmende mange kører uden kørekort


Arkivfoto


Østjyllands Politi foretog torsdag en stor færdselskontrol, og politiet oplyser, at der er beskæmmende mange, som kører uden kørekort.

Like localeyes.dk på Facebook

Politiet gennemførte torsdag eftermiddag og aften en stor færdselsindsats på flere forskellige kontrolpunkter i Østjyllands politikreds.

I alt 710 biler blev standset, hvilket førte til 88 sager om overtrædelse af færdselsloven. Der blev blandt andet standset 10 bilister, der kørte bil uden at have erhvervet kørekort, eller på trods af at de er frakendt førerretten.

– Det er beskæmmende, at så mange kører bil uden at have erhvervet kørekort eller som fører bil, selv om de er frakendt førerretten. Det er helt sikkert et opmærksomhedspunkt som Østjyllands Politi fremadrettet vil have fokus på, siger politikommissær ved Østjyllands Politis færdselsafdeling, Amrik Singh Chadha.

Yderligere 16 blev sigtet for at køre bil uden at have medbragt kørekortet.

Dertil var der også mange bilister, som blev taget mens de talte i håndholdt mobil. I alt blev 16 personer sigtet for dette.

– Fra undersøgelser ved vi, at en stor del af alle færdselsuheld skyldes uopmærksomhed i trafikken, og her er anvendelsen af håndholdt mobiltelefon en stor del af årsagen. Bøden på 1.500 kr. taget i betragtning vil det næsten kunne have finansieret håndfrit udstyr i sit køretøj, hvilket vil være medvirkende til højne trafiksikkerheden – både til gavn for én selv, men så sandelig også i forhold til sine medtrafikanter, lyder det videre fra Amrik Singh Chadha.

Er du interesseret i et samlet overblik over færdselsindsatsen, så kan du se det nedenfor.

Randersvej, 8450 Hammel, Favrskov Kommune, kl. 1615-1730:
Standsede køretøjer: 65 – heraf 0 udenlandske.
Fejl/mangler (bil): 1
Sele (bil): 2
Spirituskørsel(bil): 2
Kørsel uden førerret (bil): 1
KK. ej medbragt (bil): 1
Hastighed jf. §43 øvrige, landevej (varebil med påhængsvogn): 1
Hastighed jf. §42, landevej (bil): 1
Hastighed (klip) jf. §42, landevej (bil): 1
Skattesag, afgiftsberigtigelse af camper: 1

Ødumvej, 8370 Hadsten, Favrskov kommune kl. 1610-1730:
Standsede køretøjer: 325 – heraf 0 udenlandske
Kørsel uden førerret: 1
Fejl og mangler: 5
Kørekort ej medbragt: 3
Mobiltelefon (bil): 1
Sele (bil): 1
Manglende fastspænding af barn (bil): 1
Stor knallert (konstruktive ændringer): 1
Andre færdselslovsovertrædelser: 1

Hadsundvej, 8930 Randers, Randers kommune kl. 1550-1730:
Standsede køretøjer: 100 – heraf 0 udenlandske
Promille/spirituskørsel: 2
Kørsel uden førerret: 1
Kørsel i frakendelsestiden: 1
Oplysningspligt (overladt af føringen…): 1
Manglende ansvarsforsikring (bil): 1
Fejl og mangler: 1
Hastighed (færdselstavle): 2 (begge betinget frakendelse)
Stor knallert (konstruktive ændringer): 1
Stor knallert (registreringsbekendtgørelsen): 1
Lille knallert (konstruktive ændringer): 1
Kørekort ej medbragt: 1
Mobiltelefon (bil): 15
Sele (bil): 1

Tinesvej, 8220 Brabrand, Aarhus Kommune, kl. 1930-2045:
Standsede køretøjer: 55 – heraf 2 udenlandske
Kørsel uden førerret (bil): 1
Oplysningspligt (overladt af føringen…): 1
KK ej medbragt (bil): 4
Sele (bil): 1
Mobiltelefon (bil): 1
Vending over spærreflade jf. §4, stk. 1 (bil): 1
Afgiftssag fra Sverige: 1

Holmstrupgårdsvej, 8220 Brabrand, Aarhus Kommune, kl. 1930-2100:
Standsede køretøjer: 80 – heraf 0 udenlandske
Færdselslovens §3 (set TV under kørsel): 1
Kørekort ej medbragt: 1
Mobiltelefon (bil): 1

Lenesvej, 8220 Brabrand, Aarhus Kommune, kl. 1930-2110:
Standsede køretøjer: 85 – heraf 3 udenlandske
Kørsel uden førerret: 4
Kørsel i frakendelsestiden: 1
Manglende ansvarsforsikring (bil): 1
Overhaling højre om: 1
Kørekort ej medbragt: 6
Sele (bil): 2
Mobiltelefon (bil): 1
Manglende fastspænding af barn (bil): 1
Andre færdselslovsovertrædelser: 4