Nordmand er i livsfare efter styrt fra 4. sal


Arkivfoto


En mand midt i 30’erne meldes onsdag i livsfare efter en ulykke tidligt om morgenen på Frederiksberg.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Manden, der er norsk statsborger, styrtede ned fra en altan på 4. sal på Gammel Kongevej, oplyser Københavns Politi.

Han lænede sig ud og fik overbalance.

Politiet fik melding om ulykken lidt efter klokken fire onsdag morgen.

Nordmanden blev kørt til behandling på Rigshospitalet.

– Vi har nu fået underrettet hans pårørende, siger vagtchefen i Københavns Politi onsdag ved middagstid.

/ritzau/