Arkivfoto
En 34-årig mand angreb fredag en 13-årig dreng og væltede ham omkuld. Han gjorde det netop som en politipatrulje kom forbi og er nu anholdt.
Det oplyser politiet fredag aften i en pressemeddelelse.
Episoden skete i Esbjerg i Nørregade. Den 34-årig mente, at drengen eller en af hans venner havde råbt efter ham eller grinet ad ham, hvorefter han væltede den 13-årige omkuld.
Den 34-årige angreb den 13-årige netop som en politipatrulje kørte forbi. Han blev kort efter anholdt.
Manden, som er fra Esbjerg, er blevet varetægtsfængslet i 14 dage ved retten i Esbjerg.