BIRKERØD: Mandag middag udbrød der brand i en lejlighed på Birkerød Parkvej, en kvinde er i koma og er meldt i kritisk tilstand af lægerne på TH Traume.
Brandvæsen, politi, læge og ambulancer rykkede mandag ved middagstid ud til ildløs i en lejlighed på Birkerød Parkvej nr. 180
Røgdykkere fik reddet en kvindelig beboer ud af lejligheden, men hendes tilstand er kritisk pga. røgforgiftning. Kvinden er blevet lagt i koma af lægerne og de nærmeste pårørende er underrettet.
Den kvindelige beboer var den eneste person i lejligheden, og der er ingen oplysninger om at nogen andre skulle være kommet noget til.
Politiet har endnu intet om brandårsagen før de tekniske undersøgelser på brandstedet er afsluttet.