Hvad fanden har vi gang i? Klar flygtninge-udmelding fra svensk politi


Statusopdateringen blev postet sammen med et billede, som viser jordkloden i flammer.


På Lunds Politis officielle Facebook side er der søndag kommet en bastant udmelding om manglende menneskelighed.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

LÆS OGSÅ: Irakisk by faldet – Islamisk Stat henretter hundredvis

– Jeg tror, du både havde ændret mening og skammet dig grundigt. Og derefter stillet et spørgsmål og målrettet det til hele menneskeheden, sådan lyder det i opdateringen på Facebook fra en betjent, der kalder sig Tobbe.

Opdateringen kommer efter, en flygtningedreng på 16 år havde forsøgt at hænge sig selv. Selvmordsforsøget blev opdaget i tiden og drengen skåret ned. Betjenten beretter om den hjerteskærende episode.

– Nu står jeg i ambulancen, læner mig ind over dig og trykker dig ned på båren i et forsøg på at få dig til at forblive stille. En sveddråbe falder fra min pande og rammer dig på din højre kind. Jeg går alt i min magt for at få dig til at være stille samtidig med, at jeg forsøger at holde balancen i ambulancen, som i høj fart rykker og krænger frem og tilbage, lyder det i opdateringen.

– Aldrig holder vi op med at skade vores medmennesker, til stadighed skaber vi nye kriser og katastrofer, der resulterer i endnu større lidelser, krig, knuste livshistorier, flygtningestrømme og død, fortsætter Tobbe.

Klik her og læs hele statusopdateringen.

En pressetalsmand ved politiets ledelsescentral i Malmø, Jimmy Modin, afviser, at politiet skulle være blevet hacket.

– Der er tale om en opdatering, som en betjent ved politiet i Lund har skrevet. Det kan jeg bekræfte, siger han til Ekstra Bladet.

Ti timer efter opdateringen blev slået op på Facebook, er den blevet delt flere end 36.000 gange og fået næsten 100.000 likes.