Arkivfoto
Politiets biljagter har flere gange kostet mennesker livet. Siden 2012 er 12 personer blevet dræbt under politiets eftersættelser, og 37 er kommet alvorligt til skade.
Det skriver Politiken på baggrund af en kortlægning fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), der blev etableret i 2012.
I tillæg til tallene kommer et ukendt antal tilskadekomne betjente, som der ikke føres statistik over.
Knap en tredjedel af ofrene er udenforstående borgere. Resten er personer i de køretøjer, som politiet har jagtet.
Til sammenligning har politiets brug af skydevåben i samme periode resulteret i mindre end halvt så mange dødsofre og sårede, viser årsberetningerne fra DUP.
På baggrund af tallene har myndighedens øverste instans, Politiklagerådet, besluttet at sætte fokus på området i år, skriver Politiken.
– Det er blandt andet med det i sigte at undersøge, om der for eksempel er behov for nye instrukser eller nyt undervisningsmateriale og eventuelt at rette henvendelse til Rigspolitiet om dette, siger Charlotte Storgaard, direktør i DUP, i et skriftligt svar til Politiken.
Rigspolitiet er på baggrund af tallene parat til at se på, om reglerne er gode nok, fortæller politiinspektør Uffe Stormly til Politiken.
De samlede konsekvenser af politiets eftersættelser er aldrig før undersøgt i Danmark, hverken af forskere eller myndigheder.
Men i Sverige har Jörgen Lundälv, docent i trafikmedicin ved Umeå Universitet, forsket i emnet, og han er ikke i tvivl:
– Biljagter er det farligste, politiet foretager sig, siger han:
– De inkluderer altid en kolossal risiko. Når du indleder en biljagt, ved du aldrig, hvordan den ender – du ved ikke, om der er børn i bilen eller andet. Du kører på chancen, det er en risikoroulette.
De 38 sager i kortlægningen er vidt forskellige. I nogle af sagerne har politiet eftersat mordere, hjemmerøvere eller vanvidsbilister.
Biljagterne i andre sager har handlet om mindre alvorlige lovbrud som manglende sikkerhedssele, kørsel uden kørekort eller en forsikringssag på bilen.
/ritzau/
