Vidne slog alarm: Mit sidespejl er skudt i stykker

FARUM: Onsdag aften kl. 19.15 var politiet massivt tilstede i og nær Farum Midtpunkt, efter anmeldelse om et muligt skyderi – noget som i første omgang blev kaldt for ‘tumult’.

Efter et sammenstød mellem to grupper kørte flere biler hastigt fra stedet, og en bil med et vidne bag rattet forsøgte også at køre fra stedet men blev fanget mellem de to grupper. I den forbindelse hørte han en høj lyd, og efterfølgende opdagede han, at sidespejlet var beskadiget.

Dette fik vidnet til at tro at der var blevet skudt under batajlen og derfor slog hans straks alarm til 1-1-2.

Politiet har sidenhen standset en bil, som kan have noget med sagen at gøre, ligesom der er fundet en parkeret bil i Farum, som også kan have noget med sagen at gøre

Vidnet mente at der var blevet affyret skud, men politiet har ingen meldinger om tilskadekomne og det blev senere vurderet at der ikke var blevet skudt under bataljen.
Frederiksborgvej langs Farum Midtpunkt blev afspærret under undersøgelserne, da hundene skulle søge efter eventuelle spor, og politiet afspærrede et stort område under undersøgelserne.