Eksperter: 43 studerende i Mexico blev ikke brændt


Efterlysningsplakat med billeder af de 43 studerende


Noget stemmer ikke.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

LÆS OGSÅ: Vanvid: Narkokartel massakrerede 43 unge mennesker uden grund

Sådan lyder det fra et hold af internationale eksperter, der har brugt seks måneder på at granske beviserne i den mexicanske regerings officielle rapport om bortførelsen og de angivelige drab på 43 lærerstuderende sidste år.

Ifølge regeringen blev ligene af de studerende brændt på en losseplads, men det passer ikke, siger eksperterne nu.

Udmeldingen fra ekspertgruppen har søndag fået Mexicos præsident, Enrique Peña Nieto, til at bestille en ny undersøgelse af, hvad der skete.

– Jeg har givet ordre til, at en ny undersøgelse af de tragiske hændelse, der fandt sted i Iguala, skal tage højde for eksperternes kritik, skriver Peña Nieto på Twitter.

De 43 lærerstuderende, som forsvandt efter en demonstration i byen Iguala, er af Mexicos regering blevet erklæret døde, selvom der aldrig er fundet dna-spor efter dem på den losseplads, hvor de skulle være blevet brændt.

Derudover ville det tage mindst 60 timer at brænde ligene op, men det skete ifølge regeringen på kun 16 timer.

Yderligere har eksperterne fra Inter-American Human Rights Commission heller ikke fundet nogen videnskabelige beviser for regeringens påstand.

Ifølge landets anklagemyndighed var det lokale politi i Iguala medskyldig i den påståede massakre på de savnede studerende.

De tilbageholdt de 43 personer og udleverede dem angiveligt til en kriminel bande, som siden bortførte dem og ifølge regeringen dræbte dem.

/ritzau/Reuters