Arkivfoto
En mor mistede sine to drenge på fem og seks år af syne, da de sammen var ude at gå i Glostrup lørdag lidt efter middag. Og siden har børnene været savnet.
Like localeyes.dk på Facebook
Københavns Vestegns Politi leder nu efter drengene, som forsvandt på Vestergårdsvej i Glostrup.
– Vi tror på, at de er i nabolaget, så lige nu gør vi offentligheden opmærksom på, at børnene er savnet, siger vagtchef Peter Grønbæk til Ritzau.
Politiet arbejder i øjeblikket på et signalement af drengene, som bliver udsendt senere lørdag eftermiddag.
/ritzau/