Danske Beredskaber advarer om sæson for naturbrande


Selv om det varme sommervejr endnu ikke har bevæget sig ind over landet, så begynder sæsonen for naturbrande allerede nu.

Det oplyser Danske Beredskaber, der opfordrer borgerne til at være forsigtige og handle med omtanke, når de færdes i naturen.

Ifølge Bjarne Nigaard, sekretariatschef i Danske Beredskaber, kan det komme bag på folk, at sæsonen i de tidlige forårsmåneder er i gang.

– Vi tror, at det måske er overraskende for en del borgere, at det allerede er nu, at man behøver at være ekstra betænksom, når man færdes ude i naturen.

– Det skyldes, at det endnu ikke er kommet dertil, hvor der er væde i vegetationen. Buskadser og træer har ikke nået at suge nok væske til sig, at det ikke er så letantændeligt, siger han.

/ritzau/