Skyderi i Aarhus


Arkivfoto


Tidligt torsdag aften genlød Torpevænget i det nordvestlige Aarhus af flere skud.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

– Vi fik en anmeldelse om, at der var affyret mellem et og tre skud, siger vagtchef Christian Riis fra Østjyllands Politi til Ritzau.

Ingen blev ramt af skuddene, der tilsyneladende var rettet mod en yngre mand.

– Han er nu i vores varetægt og skal afhøres om, hvad der er sket, siger vagtchefen, der torsdag aften er meget tilbageholdende med oplysninger.

Således vil han ikke fortælle, om politiet har fundet afskudte patronhylstre i området. Han kan heller ikke sige, hvilket våben der er skudt med.


Torpevænget i det nordvestlige Aarhus. Foto fra Google map.

– Det er for tidligt at sige noget om, forklarer han.

Ifølge vagtchefen tyder intet på, at skudepisoden skulle være banderelateret.

/ritzau/