Nynazister lavede uanmeldt demonstration i København


Svenske nynazister dukkede lørdag uanmeldt op i København for at demonstrere.

Der var tale om den svenske og højreekstreme organisation ‘Den Nordiske Modstandsbevægelse’.

Politiet opdagede den uanmeldte nazi-demonstration på Øster Voldgade, hvor de marcherede mod Østerport. Kort efter mødte politiet talstærkt op og fulgte demonstrationen.

Ifølge politiet var der tale om cirka 70-75 personer fra den svenske gruppe, der kalder sig ‘Den Nordiske Modstandsbevægelse’ (NMR). NMR er en af de mest aktive bevægelser i det højreekstreme miljø i Skandinavien.

NMR blev grundlagt i 1997 og bruger Tyr-runen som symbol, hvilket kan ses på deres flag, det skriver Ekstra Bladet.