Naverland Pizzeria i Glostrup forsvandt i flammehav


GLOSTRUP: Natten til søndag nedbrændte Naverland Pizzeria i en voldsom brand, hvor hele bygningen var overtændt.

Der blev slået alarm om branden kl. 02.19, hvor anmeldelsen løs på en meget kraftig brand i pizzeriaet og den tilhørende kontorbygning – og den anmeldelse viste sig i den grad at holde stik idet hele bygningen var omspændt af flammer.

Brandvæsnet kæmpede natten igennem mod ilden, og hvad der har startet den kraftige brand er endnu ukendt, grundet varme og nedstyrtningsfare varer det lidt før politiets brandteknikere kan begynde at arbejde på stedet.

Politiet oplyser at der ikke var nogen personer til stede i bygningen under branden, og der må således antages at der ikke er sket nogen personskade.