Pornochok: Liderlige nordmænd risikerer kæmperegning for sexfilm


Pornoselskabet Video Art Holland står bag titler som fx Drunk Sex Orgy

Liderligere nordmænd risikerer ufrivillig tømning af pungen i stor stil. En hollandsk pornoproducent vil bruge nye regler til at opkræve 5000 kroner for hver sexfilm, som folk har downloadet ulovlig.

Det skriver det norske webmedie side3.no

LÆS OGSÅ: Indsatte fik frække film: Fange pornohacker tv-system i fængsel

For to år siden blev den norske ophavretslov ændret således, at rettighedshavere fremover kan sagsøge enkeltpersoner, som downloader ulovligt fra forskellige fildelingstjenester.

Iagttagere har spændt ventet på, hvem der skulle blive den første til at gå efter indholdspiraterne fx Disney, HBO, UIP eller nogle andre store rettighedshavere. Men sådan skulle det ikke gå.

Den første, som afprøver de ny regler, er den obskure, hollandske pornoproducent , Video Art Holland, som blandt andet står bag titler som ‘Slimewave’ og ‘Drunk Sex Orgy’.

Selskaber har allieret sig med en advokat, og fået retskendelser, som gennem seks måneder, har givet dem adgang til at overvåge trafikken hos norske internetudbydere.

Video Art Holland vil opkræve intet mindre end 5000 norske kroner per film, som pornosynderne har downloadet ulovligt.

Det forventes, at sagerne kommer for retten i løbet af efteråret.