Kraftig brand sender to både til bunds i nordjysk havn


Arkivfoto


Kort efter midnat udbrød der brand i to sejlbåde i Hvalpsund Havn i Nordjylland. Begge både udbrændte og gik til bunds i havnebassinet.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Brandvæsenet blev alarmeret af en borger, som havde set branden fra sin bopæl.

Ved brandvæsenet og politiets ankomst til stedet var de to sejlbåde allerede udbrændt. Desuden var en mast væltet over i tre andre både, som havde fået mindre skader herved.

De to sejlbåde, begge på godt 10 meters længde var ved branden blevet så beskadiget, at de sank til bunden af havnen .

Dykkere fra Falck undersøgte bådene og kunne konstatere at ingen personer havde været ombord.

Brandårsagen er ukendt men det kan dreje sig om en teknisk elektrisk årsag. Bådene skal efterfølgende undersøges nærmere for udredning af brandårsagen.