Menneskesmugling: To biler fyldt med flygtninge stoppet


Arkivfoto


Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi havde søndag travlt med menneske-smuglere. I døgnrapporten kan man læse at politiet stoppede to biler med flygtninge. Fire personer blev anholdt og sigtet for menneskesmugling.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

En 24-årig irakisk mand fremstilles mandag formiddag i grundlovsforhør i retten i Nykøbning. Han er sigtet for menneskesmugling. Den 24-årige blev standset i forbindelse med en stikprøvekontrol ved Rødby, hvor han i en tysk indregistreret bil kom i land fra færgen.

Med i bilen var tre syriske og to irakiske statsborgere, men ingen af den havde gyldig rejselegitimation, og de blev derfor anholdt og sigtet for ulovligt ophold.

Under afhøringen søgte de fem flygtninge asyl i Danmark.

Den 24-årige iraker, der har bopæl i Holland, blev anholdt og taget med til afhøring på politistationen i Maribo.

I forbindelse med en kontrol på rastepladsen Dronninghave ved Eskilstrup på Sydmotorvejen blev tre svenske statsborgere søndag klokken 13.45 anholdt og sigtet for menneskesmugling, da de angiveligt havde forsøgt at få to irakiske statsborgere uden gyldig rejselegitimation med ind i landet.

Den ene var mindreårig men den anden blev anholdt og sigtet efter udlændingeloven. Deres sager behandles nu i politiets udlændingekontrolafdeling.