SORØ: Sorøvej mellem Ruds Vedby og Skellebjerg er fredag formiddag totalt spærret for trafik grundet et alvorligt færdselsuheld. En mand er dræbt i kollision med en anden bil, og der skal være ialt fem tilskadekomne.
Ifølge TV Øst er der tale om den ene fører af en personbil som er blevet dræbt, mens der var fire personer i den modkørende bil.
– Føreren af den anden bil er bragt til Slagelse Sygehus, og han er i øvrigt anholdt med mistanke om spirituskørsel, siger Søren Østervig, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV Øst.
Ulykken skete kl. 10.42, og en stor styrke af redningsfolk kom ud til stedet, der var femambulancer, lægehelikopter, flere lægebiler samt en stor politistyrke som bla. afspærrede området så redningsfolkene kunne arbejde i fred.
Det er ukendt hvornår der kan blive åbnet for trafik igen på uheldsstedet.