Overvågningsfoto fra Syd- og Sønderjyllands Politi. Billederne i artiklen er blevet anonymiseret efter, at politiet har fundet hende d.14 august.
Efter et skænderi mellem to ældre kvinder efterlyser politiet denne ældre kvinde for vold.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
To ældre kvinder havde tirsdag den 23. juni i år ved 10-tiden om formiddagen en kontrovers. Den fandt sted på parkeringspladsen ved Netto på Gl. Vardevej i Esbjerg.
Skænderiet endte med, at den ene kvinde skubbede den anden omkuld. Da hun faldt fik hun forskellige skader.
Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser nu gerningskvinden og offentliggør overvågningsfotos i et forsøg på at finde hende.
Overvågningsfoto fra Syd- og Sønderjyllands Politi
Det drejer sig om en dansk kvinde:
Ca. 70-75 år
165-170 cm høj og almindelig af bygning
Iført bukser og trekvartlang jakke med hætte
Hvidt mellemlangt hår
Iført mørke solbriller
Mener du at vide, hvem kvinden er, bedes du snarest muligt kontakte lokalpolitiet i Esbjerg på telefon 1-1-4.
Overvågningsfoto fra Syd- og Sønderjyllands Politi