Arkivfoto
En 39-årig mand er blevet anholdt og sigtet for to drabsforsøg i forbindelse med bandekonflikten.
Det oplyser Københavns Politi.
Drabsforsøgene skete på Rentemestervej 25. september sidste år og Amagerbrogade 17. september.
I sagen fra Amagerbrogade trængte tre hætteklædte mænd sig ind på en café med trukne skydevåben kort før kokken 21.
Her ledte de efter flere personer fra NNV-gruppen – en gruppe, der har brudt med banden Brothas.
Ifølge politiet var deres hensigt at dræbe dem, de ledte efter. Men de var ikke på caféen, og mændene gik tilbage til bilerne, som kørte fra stedet i høj fart.
På Rentemestervej 25. september mener politiet, at flere personer har affyret ikke mindre end ti skud ved Skaffervej og Rentemestervej i Københavns Nordvestkvarter.
En person blev ramt.
Den anholdte bliver fremstillet for lukkede døre i dommervagten i København klokken 14 torsdag.
Ud over den 39-årige anholdte sidder 13 andre personer fængslet i samme sagskompleks.
De 13 personer er blandt andet sigtet for ni drabsforsøg og flere våbensager.
/ritzau/