Kolonihavehus udbrændte i Risskov


RISSKOV: Tidligt torsdag morgen måtte brandvæsnet køre til brand i Haveforeningen Risskov.

Der var både flammer og røg ved ankomst til stedet, et kolonihavehus brændte kraftigt og brandvæsnet rykkede ind med flere slanger til slukningsarbejdet.

Der var dog ikke meget tilbage af huset, da slukningsarbejdet var overstået, og der var torsdag morgen endnu ikke nogen oplysninger omkring brandårsagen.