Nordjyllands Politi skred torsdag til anholdelse af en 27-årig mand, som politiet mistænker for at stå bag fem tilfælde af brandstiftelse i december 2018 og januar 2019 i området omkring Dybvad syd for Frederikshavn.
Efterforskningsleder, politikommissær Carsten Straszek, oplyser, at det var i går, 10. januar 2019 kl. 12:35, at hans efterforskere kunne skride til anholdelse af en 27-årig mand. Det skete i øvrigt efter gode tip fra vidner kombineret med større efterforskning fra politiets side.
”Vi ved, at forsætlig brandstiftelse skaber enorm, og helt forståelig, utryghed, så vi har efterforsket i intensivt i sagen siden december – og jeg er derfor tilfreds med, at vi har nu har pågrebet en mistænkt i sagen,” siger Carsten Straszek.
Sigtet for fem forhold
Det første forhold skete 7. december 2018 i en lade i Dybvad, hvor der blev sat ild til en halmballe.
Det andet forhold skete 9. december 2018 i den samme lade i Dybvad, hvor der blev sat ild på oplaget af halm i laden, hvilket gav store skader på bygningen.
Det tredje forhold skete 10. december 2018, hvor der blev sat ild i etageadskillelsen ved trappeløbet i en etageejendom i Dybvad, som ligger i umiddelbart tilknytning til den ladebygning, der blev sat ild til 7. og 9. december, hvilket gav gennembrænding af etageadskillelsen.
Det fjerde forhold skete 30. december 2018, hvor der blev sat ild i en ladebygning i Dybvad, hvilket fik hele bygningen til at udbrænde.
De femte forhold skete 10. januar 2019 i Dybvad, hvor der i en staldbygning i Dybvad var tændt ild en bunke halm, der lå på gulvet.
Da sagen stadig efterforskes, så opfordrer politikommissær Carsten Straszek til, at man ringer til politiet på 114, hvis man har oplysninger i sagen.
Den anholdte er blevet fremstillet fredag, kl. 11.00, i Retten i Hjørring, hvor han er sigtet for de fem tilfælde af forsætlig brandstiftelse, straffelovens § 181, stk. 1.
Den 27-årige mand blev varetægtsfængslet i fire uger som sigtet for de nævnte fem påsatte brande i området ved Dybvad