En 39-årig mand har meldt sig selv til Nordjyllands Politi i går mandag kl. 12.45. Manden har været eftersøgt siden 15. november 2018. Han fremstilles i dag, tirsdag, i grundlovsforhør.
Den 39-årige mand mistænkes for at stå bag indtil flere villa-indbrud i Nordjyllands politikreds – blandt andet mistænkes han for at have forbindelse til adskillige værdifulde tyvekoster, som politiet fandt under en ransagning i Himmerland den 14. november 2018.
Manden ville i første omgang ikke melde sig selv til politiet. Derfor valgte Nordjyllands Politi at efterlyse manden i offentligheden i december 2018.
”Der har været rigtig mange henvendelser i sagen, og det vil vi gerne takke for. Det er en stor hjælp,” siger Mikkel Brügmann, efterforskningsleder i sagen.
Den 39-årige mand fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Aalborg i dag tirsdag den 8. januar 2019 kl. 11:30.