Foto fra Facebook.
En ung mand og kvinde fik sig en grim overraskelse lørdag aften på en campingplads da de fandt en stor spyflue i en grillpølse. Den unge mand Morten Jæger Rasmussen var ved at skære pølsen over og undrede sig over noget sort inde i den.
Jeg skar i forvejen små stykker af pølsen, fordi der var meget brusk i. Pludselig kigger jeg ned, og så er der noget sort i pølsen. Heldigvis skar jeg der, hvor det var, siger Morten Jæger Rasmussen til ekstrabladet.dk
Pølserne er fra Pølsemesteren og er købt i en lokal Netto-butik. De tog et billede af pølsen med den sorte flue og har delt det på Facebook med ordene: DEL!! Og tag gerne NETTO hvis nogen kan det!
Hvis i har købt frankfurtere fra pølsemesteren for nyligt så genovervej lige om i har lyst til at spise dem. Morten fandt en stor fed spyflue i en af dem, og venter spændt på en MEGET god forklaring fra NETTO!, skriver Cecilie Greve som tekst til billederne på Facebook.
Opslag på Facebook.
Der står på pakken, at Pølsemesterens pølser bliver produceret i Polen for Netto. Jeg købte dem også i Netto og jeg har nu skrevet til dem for at få svar på, hvordan den kunne ende i kødet, siger Morten Jæger Rasmussen til ekstrabladet.dk
Netto har lovet at undersøge sagen hos producenten.