Manden, som kvinden ikke kendte, havde stukket en hånd op under hendes kjole og befølt hende i skridtet. Arkivfoto
Søndag nat klokken 4 blev en politipatrulje kontaktet af en 19-årig kvinde på Ramsherred i Næstved, som oplyste, at en jævnaldrende mand netop havde blufærdighedskrænket hende inde diskotek ”Dansebaren”.
Manden, som kvinden ikke kendte, havde stukket en hånd op under hendes kjole og befølt hende i skridtet.
Politiet runderede herefter i området efter en yngre mand som beskrevet af kvinden og et vidne, dog uden resultat.
Vidnet kontaktede dog politiet en halv time senere, idet hun havde set den pågældende på fortovet overfor ”Dansebaren”.
I følge Local Eyes’s oplysninger havde en dørmand tilbageholdt gerningsmanden på gaden.
En patrulje hastede til stedet og fik fat i den yngre mand, som er 21 år og fra Haslev. Han blev herefter anholdt og sigtet for blufærdighedskrænkelse.