Måske verdens ældste koran-tekst fundet på universitet


Video fra Youtube Birmingham universitet.


Et manuskript fundet på et universitet i Birmingham er et af ​​verdens ældste fragmenter af Koranen, udtaler eksperter onsdag. Fragmenterne er blevet dateret, ved hjælp af en kulstof-analyse, til perioden hvor profeten Muhammed levede.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Det skriver Universitetet i Birmingham

Undersøgelsen viser at koran-manuskriptet er fra perioden mellem 568 og 645 e.Kr. Profeten Muhammed menes at have levet i perioden 570 og 632 e.Kr.

Forskerne fandt de to pergament blade blandt andre koran-tekster, som dog var meget yngre. De har været fejlplaceret siden de blev samlet ind under Victoriatiden.


Foto Birmingham universitet.

De to pergament blade indeholder dele af suraer (kapitler) 18.-20, skrevet med blæk i en tidlig form for arabisk skrift kaldet Hijazi. I mange år var manuskriptet blevet fejlplaceret med blade af en lignende Koran-tekster, som er dateret til slutningen af det ​​syvende århundrede.


Foto Birmingham universitet.

Forskerne mener, at manuskriptet kan være skrevet af en person som rent faktisk selv har oplevet og kendt profeten Muhammed.

Den person, der rent faktisk skrev det kunne godt have kendt profeten Muhammed, udtaler David Thomas, professor i kristendom og islam ved Universitetet i Birmingham.

Jeg er beæret over at se dette manuskript, som er unikt. Det går tilbage til de tidlige stadier af islam. Alle muslimer i verden ville elske at se dette manuskript, siger byrådsmedlem Muhammad Afzal, der er formand for Birmingham Central Mosque.


Foto Birmingham universitet.