Se videoen som politiet ville skjule: Betjente dræber ubevæbnet mand


***ADVARSEL: Klippet indeholder voldsomme scener.

En domstol i USA har netop frigivet denne video, som viser hvordan politiet skyder og dræber en ubevæbnet mand og livsfarligt sårer en anden.


Videoen viser hvorledes betjente skyder og dræber en ubevæbnet mand tilsyneladende uden grund. Politiet har forsøgt at holde videoen skjult, men en domstol har nu frigivet videoen i offentlighedens interesse.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Drabet fandt sted i 2013 i byen Gardena i den amerikanske delstat Californien.

Den dræbte, Ricardo Diaz-Zeferino og hans to venner blev standset af betjentene, fordi de mistænkte dem for cykeltyveri – en mistanke som senere viste sig grundløs.

Kort efter bliver to af dem skudt ned tilsyneladende uden grund. Ricardo Diaz-Zeferino bliver dræbt på stedet og hans ven bliver livsfarligt såret. Den tredje ven bliver ikke ramt af skuddene.

LÆS OGSÅ: Skød ubevæbnet teenager: Politiet oplyser nu navnet på betjenten
LÆS OGSÅ: 12-årig dreng med luftpistol skudt af politiet i USA
De lokale myndigheder indgik i 2013 et forlig omkring skyderiet, hvor der blev tilkendt erstatninger på 4,7 millioner dollars, svarende til godt 30 millioner kroner. Derudover var det en betingelse i forliget, at videoen ovenfor skulle holdes hemmelig.

Nu er de lokale myndigheders forsøg på at mørklægge drabet blevet forpurret af en domstol, som har afsagt dom om, at videoen er i offentlighedens interesse.

– Det faktum, at man har brugt byens penge – sandsynligvis fra borgernes skatteindtægter, understreger blot, hvor vigtigt det er, at offentligheden ser billederne, lyder det blandt andet fra dommer Judge Stephen V. Wilson i kendelsen.