To unge sigtes for drabsforsøg efter skyderi


To unge mænd på henholdsvis 18 og 20 år fremstilles søndag eftermiddag i grundlovsforhør ved Retten i Randers. De er sigtet for forsøg på manddrab, oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse. Arkivfoto


Et skuddrama udspillede sig lørdag aften i den lille by Lime på Djursland, hvor to unge mænd affyrede skud mod en person, skriver Ekstra Bladet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

To unge mænd på henholdsvis 18 og 20 år fremstilles søndag eftermiddag i grundlovsforhør ved Retten i Randers. De er sigtet for forsøg på manddrab, oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Drabsforsøget fandt sted klokken 21.30 på Bondehavevej i Lime, som ligger sydøst for Randers. Den 18-årige mand er fra Skødstrup, mens den 20-årige er fra Rønde.

Politiet forventer, at grundlovsforhøret vil foregå for lukkede døre, og derfor kan politiet indtil videre ikke oplyse yderligere detaljer om drabsforsøget.

/ritzau/