Bliver man dømt for banderelateret kriminalitet, skal det også have konsekvenser for ens forsørgelsesydelse. Det fremgår af et lovforslag, som bliver førstebehandlet i Folketinget i dag.
I kampen om at komme bandekriminaliteten til livs er regeringen og Dansk Folkeparti enige om, at der indføres en treårig karantæneordning i ydelsessystemet for dømte bandekriminelle. Karantænen betyder, at den dømte efter udstået straf bliver udelukket fra en række ydelser i en periode på tre år. Samtidig vil den dømte højst kunne modtage en ydelse, der svarer til integrationsydelsen i en periode på tre år, hvis den pågældende eksempelvis er på kontanthjælp eller førtidspension.
Det skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.
– Er man bandemedlem, og bliver man dømt for banderelateret kriminalitet, så skal det også have mærkbare økonomiske konsekvenser, hvis man bliver forsørget af det offentlige. Vi har et grundlovssikret økonomisk sikkerhedsnet, som gør, at ingen – der ikke på anden vis kan forsørge sig selv – står fuldstændig uden ydelse. Men det er i mine øjne kun rimeligt, at dømte bandemedlemmer ikke får mere end det mindst mulige beløb. Og det er målet med lovforslaget, siger Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen i pressemeddelelsen.
Lovforslaget om karantæne i ydelsessystemet spiller sammen med indførte opholdsforbud for bandemedlemmer. Det betyder, at bandemedlemmer, der idømmes en ubetinget fængselsstraf eller frihedsberøvelse som eksempelvis forvaring efter straffelovens 81a (bandeparagraffen), kan få forbud mod at færdes og opholde sig i en eller flere kommuner i en periode og vil samtidig udløse karantænen.
