42-årig mand omkommet ved tragisk husbrand


KVISTGÅRD: En brand i en ældre villa på Munkegårdsvej kostede søndag morgen en 42-årig mand livet, ilden blev opdaget ved 6-tiden og ingen andre kom noget til ved branden.

På Munkegårdsvej stod tagetagen på et ældre hus i flammer da politi og brandvæsen blev kaldt ud kl. 06.04, den ene beboer – en 71-årig mand – undslap flammerne, mens en 42-årig mand blev fundet liggende død ved siden af sin seng oppe under taget.

Den omkomne 42-årige mand var søn af den 71-årige mand, som ikke havde nogen chance for at redde sin søn fra flammerne.

Politiets teknikere og brandvæsenet arbejdede stadig på stedet søndag formiddag, teknikerne var færdige lidt over middag og der er endnu ingen oplysninger omkring brandårsagen. Der er dog på ingen måde mistanke om at nogen kriminel handling ligger bag den ulykkelige brand.