Overfald på fængselsbetjent var planlagt


Enghavevej d.18. juni 2015.


Torsdag aften blev en 43-årig fængselsbetjent fra Vestre Fængsel i København, der overfaldet og gennembanket med et stykke værktøj og stukket med kniv. Politiet udtaler, at overfaldet sandsynligvis var planlagt.

Like localeyes.dk på Facebook

Det skriver Ekstra Bladet. Klik og læs.

Overfaldet skete på Enghavevej ved Sydhavn Station.

Her kommer to maskerede mænd iført hættetrøjer ind og overfalder fængselsbetjenten, fortæller vagtchef ved Københavns Politi Henrik Stormer til Ritzau.

Efter overfaldet løber de to mænd hen til en ventende sort Peugeot, hvor en tredje maskeret mand sidder klar som chauffør.

Klokken 19 cyklede den 43-årige fængselsbetjent ud af porten fra Vestre Fængsel og til højre ad Enghavevej mod Sydhavnen Station. Fem minutter senere bliver han overfaldet ud for bageren Enghavevej 172.

Politiet har fået bekræftet, at der netop som den 43-årige forlod fængslet, blev piftet højlydt fra fangernes celler i nordfløjen, der ligger mindre end 100 meter fra fængslets port.

Det kan man lægge i, hvad man vil. Men det kunne være et tegn om, at ‘nu kører han’, siger politikommissær Hans Erik Raben til ekstrabladet.dk

Den 43-årige er kendt som en dygtig og effektiv fængselsbetjent, som har næse for at afsløre indsmuglede stoffer og mobiltelefoner.