Arkivfoto
Endnu en person anholdt for drabsforsøg og ulovlig våbenbesiddelse i forbindelse med bandekonflikten.
Københavns Politi anholdt torsdag en 28-årig mand, som har tilknytning til bandemiljøet og som anses for at have deltaget i den seneste bandekonflikt i København. Manden blev anholdt i Brøndby uden dramatik.
Han sigtes for et drabsforsøg den 17. september 2018 på en café på Amagerbrogade, hvor han sammen med andre ledte efter personer, de var i konflikt med.
Han er ligeledes sigtet for ulovlig våbenbesiddelse ved i tiden mellem den 22. og 26. september 2018 i Greve at have været i besiddelse af flere våben i form af pistol, automatriffel og pumpgun.
Han bliver fremstillet fredag kl. 13.00 i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling, og der anmodes om lukkedes døre.
– Anholdelsen sker som led i Københavns Politis massive indsats for at komme bandekonflikten til livs. Vi har helt fra start været fokuseret på at få disse personer væk fra gaden, siger Knud Hvass, leder af afdelingen for organiseret kriminalitet, Københavns Politi.
Politiet har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer til sagen.