Uenighed om parkering endte i vold


Arkivfoto


KIRKE-SÅBY: Mandag aften kl. 19.47 modtog politiet et opkald fra en 25-årig mand fra Kirke-Såby, han oplyste, at han havde haft en diskussion, med en mand han ikke kendte omkring en parkering på Fynsvej i Kirke Såby – og det var endt voldeligt.

De to mænd var kommet op at skændes, og det havde udviklet sig til, at manden havde hevet fat i anmelderens trøje. Den 25-årige faldt i den forbindelse og slog sit knæ, og blev desuden slået en enkelt gang med knytnæve i ansigtet af manden.

Anmelderen beskrev manden som: 40-60 år, kraftig af bygning, iført sort arbejdstøj, sorte overalls og sort jakke. Han kørte fra stedet i en sort Mercedes Smart personbil.

Politiet vil gerne høre fra borgere, der har overværet episoden eller som har oplysninger i sagen. Kontakt politiet på tlf. 114.