Tissetrængende kvinde – kørt på toilettet af politiet


Arkivfoto


En tissetrængende kvinde fik natten til fredag en hånd af ordensmagten. Hun blev kørt på toilettet af politiet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Klokken 03 natten til fredag blev en 56-årig mand vækket i sit hjem i Jernbanegade i Store-Heddinge på Stevns.

Ved døren stod en tissetrængende yngre kvinde, som oplyste, at hun netop var ankommet med toget. Den 56-årige mand afviste kvinden, som politiet kort efter fik kontakt til.

Det viste sig at være en 22-årige kvinde fra Gislinge, som var savnet fra et hospital i Roskilde.

Politiet oplyser, at betjentene kørte kvinden retur til hospitalet, så hun kunne komme på toilettet.