To kvinder såret af skud ved Horsens


Skyderiet fandt angiveligt sted i et hus. Den ene kvinde blev ramt i armen, mens den anden blev ramt af et strejfskud ved hoften. De er begge udenfor livsfare. Arkivfoto


Ved en skudepisode i Løsning mellem Vejle og Horsens er to kvinder tirsdag eftermiddag blevet såret af skud.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Det oplyser Sydøstjyllands Politi, der først på aftenen er meget tilbageholdende med oplysninger i sagen.

– Vi er ved at finde ud af, hvad der er sket derude, siger vagtchef Svend Pedersen til Ritzau.

Skyderiet fandt angiveligt sted i et hus. Den ene kvinde blev ramt i armen, mens den anden blev ramt af et strejfskud ved hoften. De er begge udenfor livsfare.

Politiet kan endnu ikke sige, hvad der er skudt med.

– Det ved jeg ikke, siger vagtchefen.

Episoden blev meldt til politiet ved 17.15-tiden.

– Jeg er ikke sikker på, hvem der anmelder det, men det er muligvis en af dem, der bliver ramt, fortæller Svend Pedersen.

I forbindelse med skyderiet har politiet anholdt en mand.

– Vi har anholdt en person, som nu skal afhøres til sagen, siger vagtchefen.

/ritzau/