67-årig blev stukket ned under hjemmerøveri


– En ukendt gerningsmand trængte ind hos en 67-årig mand i hans hjem i Horsens, der opstod tumult, og den 67-årige mand blev stukket med et ukendt gerningsvåben, skriver politiet i en pressemeddelelse.


En 67-årig mand blev overfaldet og såret under et hjemmerøveri i Horsens tidligt tirsdag morgen.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi, som modtog anmeldelsen omkring klokken 04.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

– En ukendt gerningsmand trængte ind hos en 67-årig mand i hans hjem i Horsens, der opstod tumult, og den 67-årige mand blev stukket med et ukendt gerningsvåben, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Den ældre mand befandt sig på førstesalen af sin toplans-lejlighed på Nørrebrogade i Horsens, da han blev overfaldet af en endnu ukendt gerningsmand.

– Jeg kan bekræfte, at vi fik anmeldelsen om et hjemmerøveri klokken 04, men derudover har jeg ikke flere oplysninger, siger vagtchef Jørn Lindhardt til Ekstra Bladet.

Mandens tilstand er nu stabil, men ifølge TV Syd er manden indlagt på sygehuset med en sammenklappet lunge.

Klokken 04.45 var han i potentiel livsfare, men dog stabil.

Efter overfaldet bevægede den ældre mand sig ned i kælderetagen, hvor lejlighedens anden beboer lå og sov. Ofret vækkede ham og blev kørt på skadestuen, skriver BT.

Sagen efterforskes af Horsens Lokalpoliti, og af hensyn til efterforskningen er der ikke yderligere oplysninger i sagen på nuværende tidspunkt, lyder det.

Politiet er i fuld gang med at efterforske sagen og har afspærret området.

Hvordan gerningsmanden fik adgang til lejligheden, og hvordan han slap derfra, ved politiet endnu ikke.


Politiets teknikere på gerningsstedet.

/ritzau/