– Jeg er kandidat til præsidentposten, bekræftede Jeb Bush. Arkivfoto
Den tidligere Florida-guvernør Jeb Bush kastede sig mandag ind i den amerikanske præsidentvalgkamp, da han annoncerede, at han vil forsøge at blive nomineret som Det Republikanske Partis præsidentkandidat.
– Jeg er kandidat til præsidentposten, bekræftede Jeb Bush, hvilket omgående udløste jubel og taktfaste råb fra de hundreder af støtter, der var samlet for at høre ham tale på Miami Dade College.
Bush lagde i sin tale vægt på, at han under sin tid som guvernør i Florida sikrede en pæn økonomisk vækst og gennemførte reformer af blandt andet skolesystemet i delstaten. Han lover i sin valgkamp at “reparere” Washington.
– Jeg ved, at vi kan reparere de ting, for jeg har gjort det før, sagde han med henvisning til sin tid som guvernør i 1999 til 2007.
– Jeg vil ikke tage noget eller nogen for givet. Jeg vil kæmpe med hjertet. Jeg vil kæmpe for at vinde, lovede Bush.
– Jeg vil føre valgkamp på samme måde, som jeg vil gøre tjeneste, tage til alle steder og tale med alle, holde mit ord, se problemerne i øjnene uden at blinke og være tro mod, hvad jeg tror på.
Tidligere på dagen skrev Wall Street Journal, at Bush har indleveret de papirer til USA’s Føderale Valgkommission, der er krævet for at stille op ved præsidentvalget.
Dermed er papirarbejdet på plads og Jeb Bush er formelt med i kampen om at blive Det Republikanske Partis præsidentkandidat.
Bush slutter sig til et felt bestående af foreløbig 10 andre republikanske politikere, der vil forsøge at vinde nomineringen i Det Republikanske Parti og blive partiets præsidentkandidat ved valget næste år.
Men reelt har Jeb Bush så småt været i gang med sin valgkamp i flere måneder nu, noterer Wall Street Journal.
Han har indsamlet et tocifret millionbeløb i dollar og senest forsøgt at skærpe sin internationale profil med et besøg i Europa, hvor han demonstrerede en god viden om blandt andet konflikten i Ukraine.
Jeb Bush er søn af USA’s tidligere præsident George H.W. Bush og lillebror til George W. Bush, der sad i Det Hvide Hus, inden demokraten Barack Obama kom til.
/ritzau/