Michael Wolfe har fået syv års fængsel for IS-planer. Han var på vej til Danmark. Arkivfoto
En dommer i den amerikanske delstat Texas har idømt en 24-årig mand syv års fængsel for planer om at tilslutte sig Islamisk Stat i Syrien.
Den 24-årige mand var i første omgang på vej mod Danmark via Island, da han blev stoppet i en lufthavn i Houston i sommeren 2014.
Michael Wolfe erkendte sig sidste år skyldig i forsøg på at sende materiel støtte til den islamistiske jihadbevægelse i Mellemøsten.
Like localeyes.dk på FacebookManden, som også har brugt navnet Faruq, har indrømmet, at han skaffede sig et falsk pas, modtog militærtræning, købte en flybillet og “bestræbte sig på at skjule kommunikation om sin plan om at rejse og tilslutte sig jihad.”
En undercover agent fra det amerikanske forbundspoliti, FBI, hjalp ifølge det amerikanske justitsministerium den 24-årige med at arrangere rejsen via Europa og Tyrkiet til Syrien.
Derigennem havde myndigheder styr på mandens planer.
Michael Wolfe har siddet varetægtsfængslet, siden han blev snuppet på vej ud af USA med København som foreløbig destination.
/ritzau/dpa