Nygift russisk ægtepar kørte på løbehjul på motorvejen


Arkivfoto


Politiet fik torsdag eftermiddag adskillige opringninger fra folk, der havde set to unge mennesker køre på løbehjul i nødsporet på Sydmotorvejen ved Vordingborg.

Like localeyes.dk på Facebook

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters i døgnrapporten.

Så to betjente i en patruljevogn begav sig af sted for at se, om de kunne finde de to personer, da det både er ulovligt og temmelig farligt at køre på løbehjul på motorvejen. Lidt efter fandt patruljen frem til parret ved afkørslen til Stensved.

Det viste sig at være et ungt russisk ægtepar, der netop var blevet gift. De var på bryllupsrejse i Danmark, og denne dag havde de valgt at tage på sightseein – på løbehjul. Betjentene fik forklaret dem, at de ikke måtte køre på motorvejen. Og så blev de to nygifte udstyret med en kraftig reprimande og et ønske om en fortsat god bryllupsrejse.