Skunklaboratorium afsløret ved Næstved


Under ransagningen blev der fundet i alt 148 skunkplanter med topskud samt cirka 3 kg tørret og færdigproduceret skunk. Arkivfoto


Under en ransagning på en ejendom ved Næstved fandt politiet et skunklaboratorium.

Like localeyes.dk på Facebook

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

I forbindelse med opklaring af en sag foretog politiet tirsdag formiddag klokken 9.30 ransagning på en ejendom på Vejløvej i Rettestrup. Under ransagningen blev der fundet i alt 148 skunkplanter med topskud samt cirka 3 kg tørret og færdigproduceret skunk.

Der blev endvidere fundet diverse remedier til brug for skunkproduktion, ligesom lokaler på ejendommen tydeligvis var indrettet til dyrkning af skunk.

Den 56-årige beboer på ejendommen erkendte, at der var tale om produktion af skunk med videresalg for øje, og han blev herefter anholdt og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.