Arkivfoto
Når krydserne skal sættes ved folketingsvalget den 18. juni, er der mange danskere med indvandrerbaggrund, der aldrig finder vej til stemmeboksene.
Det er et stort problem, mener folketingsmedlem for SF Özlem Cekic, der frem mod valget vil stemme dørklokker hos danske indvandrere og hver fredag stille sig op foran moskeer i Danmark for at opfordre til at stemme ved det kommende valg.
– Jeg mener, at det er sindssygt vigtigt, at vi får så mange som muligt af dem til at være en del af vores demokratiske fællesskab, i stedet for at de står uden for, og risikoen for, at der bliver oprettet parallelsamfund, bliver større, siger Özlem Cekic.
Ifølge Özlem Cekic, der selv er muslim, lader nogle danske indvandrere være med at stemme, fordi de ikke mener, at demokrati kan forenes med deres muslimske tro.
– Men det er noget vrøvl. Og det er meget nødvendigt, at vi siger fra, når der er nogen, der siger, at man ikke må stemme som muslim. Fordi selvfølgelig kan islam og demokrati forenes, siger Özlem Cekic og tilføjer:
– Derfor er det også vigtigt, at vi stopper op og tager den kritiske debat. For når jeg gør det, så kan jeg se, at jeg sætter en tvivl i gang hos dem.
Ud over det religiøse spørgsmål er der også nogle andre, mere generelle årsager, til at danske indvandrere ikke altid får sat deres krydser, når der er valg.
Det siger Yosef Bhatti, der er valgforsker hos Kora, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.
– Indvandrerne kommer fra et andet land, og de har måske ikke fået de danske partier ind med modermælken, siger Yosef Bhatti og fortsætter:
– Det vil svare til, at hvis vi flyttede til Spanien, så ville vi nok heller ikke stemme lige med det samme, fordi vi ikke ville vide, hvordan det politiske system fungerer der.
/ritzau/
