Flyselskab er tæt på konkurs


Arkivfoto


Den nye administrerende direktør i det tabsgivende Malaysia Airlines, Christoph Müller, siger, at luftfartsselskabet “teknisk set er gået konkurs “, men han har ifølge Reuters fremlagt nye planer for en omstrukturering, som vil reducere arbejdsstyrken med en tredjedel.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

– Vi er teknisk set gået konkurs. Faldet i omsætningen skete lang tid før de tragiske begivenheder i 2014, siger Müller på en pressekonference i Kuala Lumpur med henvisning til, at luftfartsselskabet sidste år blev ramt af to flykatastrofer.

LÆS OGSÅ: Ny bog støtter konspirationsteori: MH370 blev skudt ned
LÆS OGSÅ: Nu er alle ofre fra flystyrt identificeret
Det er første gang, at Müller har udtalt sig til medierne, efter at han i sidste måned blev hyret af luftfartsselskabets ejer, den malaysiske statsfond Khazanah, til at lede omstruktureringen.

Luftfartsselskabet har tidligere bekræftet, at det vil skære 6000 job væk, så arbejdsstyrken falder til 14.000 ansatte.

/ritzau/Reuters