21-årig varetægtsfængslet for knivstikkeri


Arkivfoto


Et skænderi mellem to mænd, der gik alt for vidt, er søndag endt med, at en 21-årig er blevet varetægtsfængslet frem til den 23. juni, sigtet for at have stukket en 38-årig mand to gange i ryggen med en kniv.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Det besluttede dommeren i et grundlovsforhør i Retten i Nykøbing Falster, oplyser Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi.

Ifølge politiet deltog de to mænd i en fest i en lejlighed i centrum af Nykøbing Falster, men tidlig lørdag morgen kom de op at skændes, hvorefter den 21-årige trak en kniv og stak den 38-årige.

Kort efter blev den 21-årige anholdt.

Den 38-årige mand meldes uden for livsfare.

/ritzau/