De unge rygere har sværere ved at lære og huske, og hashtågerne betyder også, at de har svært ved at holde fast i et arbejde og gennemføre en uddannelse. Arkivfoto
Unge, der jævnligt ryger en joint, risikerer at skade deres hjerne, og i værste fald er skaderne permanente.
De unge rygere har sværere ved at lære og huske, og hashtågerne betyder også, at de har svært ved at holde fast i et arbejde og gennemføre en uddannelse.
Det konkluderer en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse.
Ifølge overlæge, professor Merete Nordentoft, Psykiatrisk Center i København, er der ikke længere tvivl om, at hashrygning er farligt og kan give varige skader på unge menneskers hjerner.
– Unge hashrygere risikerer, at deres kognitive evner, såsom hukommelse og indlæringsevne, nedsættes betydeligt, siger hun.
– Vi ser samme påvirkning hos voksne hashrygere, men hvor de voksnes skader forsvinder eller genoprettes, når de stopper med at ryge hash, så tyder meget på, at de unges tab er blivende.
At de unge er særligt udsatte, skyldes muligvis, at hjernen endnu er under udvikling og derfor mere sårbar.
Aktuelt har 16.000-17.000 danske unge i alderen 15-25 røget hash dagligt eller næsten dagligt inden for den seneste måned.
En anden vigtig konklusion i rapporten er, at hyppig rygning i ungdomsårene giver en lang række sociale problemer: øget fravær fra arbejdspladsen, kort uddannelsesniveau og konflikter med sociale netværk.
– Vi finder, at et storforbrug af hash påvirker de unge i en sådan grad, at de ikke kan fastholde eller fuldføre en uddannelse. Det betyder, at jo større hashforbrug, jo større er risikoen for, at man ikke gennemfører sin uddannelse, siger Merete Nordentoft.
Ifølge rapporten er risikoen for at blive hashbruger størst blandt unge, der mistrives, har en belastet opvækst, er arbejdsløse, uuddannede, eller som færdes i miljøer, hvor der er en positiv opfattelse af hash.
Derfor foreslår Vidensråd for Forebyggelse, at man målretter en indsats til disse udsatte unge.
– Der er behov for en indsats, der skal forebygge hashdebut, begrænse tilgængeligheden af stoffer, styrke god trivsel og mental sundhed og fastholde de unge i uddannelse og job, siger Morten Grønbæk, formand for Vidensråd for Forebyggelse.
/ritzau/
