Aalborg Karneval: Tre fuldbyrdede voldtægter og to forsøg


Her kriminalteknikere fra politiet, som undersøger gerningsstedet i baggården ved Vesterbro.


Der har siden lørdag eftermiddag været tre voldtægter og to forsøg på voldtægt under Aalborg Karneval, det ene mod en 16-årig pige.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Søndag formiddag oplyser politiet, at der siden lørdag klokken 15:20 og til søndag morgen klokken 01:55 har været tre anmeldelser om voldtægt. Derudover har der været to anmeldelser, som er sædelighedsundersøgelser og relaterer sig til voldtægtsforsøg.

Alle sagerne er blevet efterforsket af politiet, som oplyser, at de har identificeret flere af de formodede gerningsmænd.

Voldtægterne og voldtægtsforsøgene er anmeldt på følgende steder i Aalborg

Klokken 15:20 på Vesterbro i Aalborg i en baggård, voldtægt mod en 35-årig kvinde.

Klokken 15:30 i Sankt Jørgens gade i Aalborg, voldtægtsforsøg mod en 24-årig kvinde.

Klokken 22:00 på Nytorv i Aalborg, voldtægt mod en 23-årig kvinde.

Klokken 22:20 på Godsbanen i Aalborg, voldtægtsforsøg mod en 16-årig pige.

Klokken 01:55 på Mølle Plads i Aalborg, voldtægt mod en 22-årig kvinde.