Drabsmand: Selvfølgelig jeg angrer dybt


Forbrydelsen skete 16. september sidste år. Den 67-årige mand var mødt op for sin datter i samværssagen mellem hende og ekskæresten.


– Jeg angrer dybt.

Like localeyes.dk på Facebook

Det siger den 67-årige mand, der i Retten på Frederiksberg er tiltalt for at have skudt og dræbt advokat Anders Lindholt i september sidste år – og for drabsforsøg på sin tidligere svigersøn.

Den 67-årige morfar skød advokaten med et oversavet jagtgevær i fogedretten i København. Han følte, at familien var blevet uretfærdigt behandlet i forbindelse med en strid mellem mandens datter og den tidligere svigersøn om samvær med parrets treårige søn.

LÆS OGSÅ: Morfar erkender drab: Så ingen anden udvej
Retssagen mod ham blev indledt mandag morgen i Retten på Frederiksberg.


Liget af den skuddræbte advokat bliver båret ud af byretten.

– Selvfølgelig angrer jeg dybt, hvad jeg har gjort. Jeg er utrolig ked af det. Og det er sgu ikke for straffens skyld. Men jeg vidste ikke, hvordan jeg ellers skulle komme ud af det, siger han som de sidste ord, inden dommen falder torsdag.

Forbrydelsen skete 16. september sidste år. Den 67-årige mand var mødt op for sin datter i samværssagen mellem hende og ekskæresten.

I retten havde morfaren medbragt et oversavet jagtgevær, som han affyrede seks skud med i alt. Svigersønnen overlevede, mens skuddene kostede advokaten livet.

LÆS OGSÅ: Skån mit liv tryglede faderen: Morfar optog lyden under skuddrab i Byretten
Med i retten havde han også et afskedsbrev, hvori der stod, at det var barnebarnets ønske ikke at være sammen med sin far, og at ingen har lyttet til barnets behov. Derudover stod der, at ingen ville komme til at savne svigersønnens advokat.

Han har mandag forklaret, at han også ville have skudt sig selv, men at han ikke havde medbragt nok ammunition.

I Retten på Frederiksberg er der blevet afspillet en lydoptagelse, som kommer fra en diktafon, som den 67-årige havde i lommen under hele hændelsen. Lyden er lagt sammen med optagelser fra et overvågningskamera i gangen og receptionen uden for retssalen.

Her ser man gerningsmanden gå roligt rundt med det oversavede jagtgevær og tale med bemærkelsesværdig rolig stemme, også da han senere bliver anholdt af politiet.

– Det er rigtigt, at jeg er rolig. Og det er jeg, fordi det er noget, jeg har opbygget. Sådan skulle jeg være over for mine kunder på arbejdet, siger han som de sidste ord i Retten på Frederiksberg.

/ritzau/