Mand onanerede foran elever fra 4. klasse


På vej tilbage til skolen passerede de nogle skure, hvor en fremmed mand stod med erigeret lem og onanerede, medens han stirrede på børnene. Arkivfoto


Torsdag morgen kl. 0850 anmeldte personalet på Svebølle skole, at et par elever fra skolens 4. klasse onsdag d. 110315 kl. ca. 1220 var blevet udsat for blufærdighedskrænkelse.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Eleverne i klassen havde været udenfor, og et par af eleverne havde været på en nærliggende fodboldbane. På vej tilbage til skolen passerede de nogle skure, hvor en fremmed mand stod med erigeret lem og onanerede, medens han stirrede på børnene.

Eleverne skyndte sig videre retur til skolen, hvor læreren blev underrettet om sagen.

Eleverne beskrev krænkeren som: A: mand, dansk oprindelse, ca. 20 – 30 år, ca. 185 – 190 cm høj, alm. af bygning, iført sorte arbejdsbukser, sort jakke og en sort hue.

Politiet forsøger nu at få manden identificeret med henblik på sigtelse og afhøring til sagen.

Lokalpolitiet i Kalundborg hører gerne personer, der har set manden i området, eller som kan give oplysninger om hans identitet. Kontakt politiet på tlf. 114.